Louises blog

Døre lukkes og nye åbnes

April 21, 2019

Først og fremmest tak til dig som følger. Jeg håber mine indlæg har givet dig noget med på vejen i form af viden, refleksion og/ eller forståelse af dig selv eller andre.

Jeg vælger at sadle om, og jeg vælger at dele årsagen med dig, fordi jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der har stået hvor jeg står, og ikke er den sidste. Jeg håber at jeg kan prikke til dig, som står et sted i livet, hvor øjnene ikke ser helt klart, fordi du presser dig selv til at være i et job, som ikke passer til dig. Du er der, fordi det har været et mål, fordi det er bekvemt, sikkert, måske spændende, har en titel der giver anerkendelse, prestige og jeg kan blive ved med at finde på årsager til hvorfor du/jeg er i et job, som også giver symptomer på mistrivsel.

”Trivsel”…. det er årsagen til at jeg stiftede Aalborgsygeplejersken for godt og vel et år siden. Min mission er at hjælpe andre til mere trivsel i hverdagen og på jobbet, både af den mentale trivsel og den fysiske trivsel.

Lysten kom et sted dybt indefra, fordi min egen trivsel har manglet i perioder i mit liv. Perioder hvor stress, depression og angst overskyggede alt. En lyst om selv at bestemme, give fantasien frit lejde og være fri blev vakt til live efter en livskrise, som havde givet mig muligheden for at kunne se mine tidligere valg af jobs, og på daværende tidspunkt nuværende job, i et nyt lys. Det var en lyst, som også var forankret med broer jeg ikke ønskede at krydse igen som sygeplejerske, ansat i et sundhedssystem som har mange sygdomme. Jeg gjorde op med mig selv, at min trivsel er det vigtigste i mit liv, så farvel til anæstesisygeplejen i det offentlige sundhedsvæsen, og goddag til den selvstændige erhvervskvinde med den sundhedsfaglige viden.

Hermed lovede jeg mig selv, at jeg altid skal være tro mod den person jeg er, og ikke forsøge at bilde mig selv ind, at jeg passer ind et sted fordi jeg synes arbejdet er spændende, men hvor krop og sind sender modsatte signaler.

At være iværksætter har været et helt fantastisk, forrygende, hårdt, lærerigt, spændende, angstprovokerende, nervepirrende, udfordrende, ekstatisk men også ensomt, stressende og totalt uforudsigeligt. Af de sidste årsager vælger jeg nu, for at være tro mod mig selv, at sadle om endnu engang.

Jeg er virkelig tilfreds med, at jeg turdet tage springet og blev selvstændig. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker på min karrierevej som selvstændig. Mennesker fra en anden kultur end den jeg er vokset op i som sygeplejerske i sundhedssystemet. På godt og vel et år som selvstændig, har jeg fået mere anerkendelse og ros som menneske og som sygeplejerske, end jeg har fået som sygeplejerske i det offentlige over en årrække på 17 år. Tankevækkende… Er det så fordi jeg er en dårlig sygeplejerske? Nej! Jeg ved, at jeg er dygtig, ikke mindst fordi jeg har det sort på hvidt i samtlige udtalelser fra jobs og evalueringer, fra videreuddannelse samt fra de som ikke er en del af kulturen; patienterne og de pårørende. Det er en af de sygdomme, jeg nævnte, som sundhedsvæsenet fejler. Bevares-, der kan da falde lidt ros og anerkendelse af en sjælden gang, men det jeg forsøger at sige er, at ros og anerkendelse ikke er en del af kulturen i det sundhedssystem jeg kender, og jeg tror på at man som menneske netop vokser af ros og anerkendelse.

Hvilken karrieremæssig drejning har jeg så valgt nu?

Jeg vælger den retning som jeg som sygeplejerske i sundhedssystemet aldrig før har skænket mange tanker, nemlig psykiatrien. Fordi jeg har taget vikarvagter i psykiatrien, har jeg oplevet et anderledes sundhedssystem, hvor ros og anerkendelse er en del af kulturen og arbejdsgangene er markant anderledes, på godt og ondt, end det jeg har været vant til. Jeg elsker at lære nyt, og som tidligere sygeplejerske på intensiv og senere anæstesisygeplejerske har jeg fået fantastisk megen viden og erfaring i at redde liv og førlighed og tænke i biokemiske retninger. En viden og erfaring jeg altid har stilet mod at få, og som jeg var stolt over at arbejde i. Blå blink, helikopterture og akutte samt planlagte operationer i et flow der til tider kunne være højt. Jeg elskede at mærke adrenalinen (stress hormon) rulle i årerne, og fravalgte, på et mere eller mindre ubevidst plan, at negligere kroppens symptomer på stress. I dag føler jeg mig kureret for trangen til at skulle mærke adrenalinen rulle i mine årer. Det fantastiske ved sygeplejefaget er de mange forskellige muligheder som uddannelsen giver, og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg tænker på et gammelt ordsprog, som egentlig ikke er en pæn måde at udtrykke sig på; ”Kan du ikke lide lugten i bageriet, så find et andet…”. Det er så det jeg gør med et smil på læben igen.

Den 1. maj er det farvel og tak til den selvstændige erhvervskvinde og goddag til sygeplejersken i psykiatrien. En retning jeg aldrig havde forestillet mig at jeg skulle tage, fordi mit blik aldrig har været rettet mod den vej. Takket være valg og fravalg, kan jeg nu se psykiatrien som det sted, hvor jeg skal hjælpe andre til mere trivsel, og hvor jeg allerede har lært meget, og stadig skal lære fantastisk meget. Et nyt fag-land at udforske, et nyt kapitel i karrierebogen og nye døre der skal åbnes.

Når man først har sprunget en gang ud på det dybe vand, og har erfaret at man kan svømme, så er det/de næste spring ikke svære at tage. Jeg håber den tanke, kan være medvirkende til, at du tager det nødvendige spring ud af mistrivsel og mod trivsel.

God påske dig og til dem du har kær.

P.s. Du kan gratis downloade min lille pjece om sundhed i håbet om at den kan komme endnu flere til gavn. I pjecen er der forslag til hvad, og hvordan du kan gøre, for at bevare det gode fysiske og mentale helbred. Det er opfølgningspjecen som mine kunder har fået i forbindelse med sundhedstjeks. Den ligger jeg nu fri her på hjemmesiden, til inspiration for alle som er interesserede.

Louise V. Laustsen

Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske